Besøg og smag på Frederikdal Kirsebærvin den 10 maj

Vi slår dørene op til vores vineri og giver dig mulighed for at høre historien bag Frederiksdal Kirsebærvin og smage på vores forskellige kvalitetsvine. I vores nyåbnede gårdbutik, som ligger midt i vineriet omgivet af egetræsfade og tanke fyldt med vores seneste høst, kan du købe vores forskellige vine – vi sørger selvfølgelig for, at du kan smage nogle af alle de andre lokale kvalitetsprodukter sammen med vores vine.

Godsejer og medstifter af Frederiksdal Kirsebærvin, Harald Krabbe fortæller om vinfremstillingen, de forskellige vine på Frederiksdal og historien bag Frederiksdal Kirsebærvin. Du kommer med en tur i kirsebærmarkerne, hvor du forhåbentligt kan nyde de nyudsprungne kirsebærtræer. Du bliver introduceret for nogle af vores allerbedste vine og får muligheden for at smage en mangfoldighed af lokale råvarer og egnsretter. Kort sagt, du får en unik mulighed for at komme helt tæt på Danmarks største vineri og få et indblik i dansk vinproduktion.

Billetter til dagen kan købes på www.Ticketmaster.dk

Billet inkl. bus tur/retur. 700kr.
Bussen kører fra Øksnehallen til Frederiksdal Gods kl. 9.00 og er tilbage ved 19

Billet eksklusiv bustur. 500kr.
Du er naturligvis også velkommen til at køre selv – du finder os her.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på Frederiksdal Gods!