Nyheder

 

 

Kender du smagen af Viki, Birgitte, Favorit og Kelleris? Det gør du næppe. Men du ved nok, at Cabernet Sauvignon er tanninrig og dufter af solbær – ligesom du kender smagsprofilen på Chardonnay, Muscat og en række andre druesorter.

 

Danmark har en stolt tradition for frugtdyrkning. Vores klima, med de kølige nætter og de lyse sommeraftner, sikrer en kompleks smagsprofil – ja i gode år producerer vi simpelthen frugt i verdensklasse.

 

Alligevel ved vi næsten ingenting om, hvordan vores frugt smager.

 

Tag bare kirsebærrene som eksempel. I Danmark har vi verdens bedste kirsebær, Stevnsbærret. Det er ikke noget jeg siger, det er noget alle tyske, franske og danske kirsebærforskere, er enige om.

 

'Nordens drue' bliver bærret kaldt, fordi det giver masser sukker, syre og farve. Stevnsbærret findes i flere kirsebærsamlinger i Europa – men ingen betvivler, at det 'peaker' langs de danske kyster.

 

Dejligt, men nu begynder problemerne. For Stevnsbær er ikke én sort, men 50-60 sorter med nogenlunde samme egenskaber. Forskningen løb nemlig tør for forskningskroner tilbage i 1950'erne, og så slog man bare de sorter, der lignede hinanden, sammen til Stevnsbær.

 

Nogle var indsamlet på Stevns – deraf navnet. Nogle kom fra Skælskør, nogle fra Langeskov på Fyn, ja sågar den midtjyske landsby Løvskal leverede plantemateriale til Stevnsbær-samlingen.

 

Men selvom der er kæmpeforskel på klimaet i Midtjylland og på Stevns – og deraf også en kæmpe smagsforskel – er der ingen, det ved noget om det.

 

I Danmark er der stort set kun to Stevnsbær-sorter tilbage: Birgitte og Viki. Begge er forædlede sorter, der yder særligt godt - men ingen ved, hvor de stammer fra.

 

På Frederiksdal Gods har siden 2006 produceret vin på Birgitte. Så vi ved efterhånden, vi får en rank og solbærmættet vin – der har paralleller til Cabernet Sauvignon.

 

Vi er bestemt glade for Birgitte og stolte af vinen. Men vi kender kun den ene sort. Ikke fordi vi har udvalgt den, men fordi den stod i plantagerne, da kirsebærprojektet begyndte.

 

Vi aner med andre ord ikke, hvad vi går glip af. Det er Kirsebærvin Version 0.1.

 

Derfor var overraskelsen stor, da vi i 2010 vinificerede et par tons Viki. Selv om både Birgitte og Viki er Stevnsbær, så er forskellen enorm. Viki'en var nemlig blommet og blid i strukturen – lidt ligesom Merlot.

 

Så bliver man tændt - og lidt bange. For hvilke kvaliteter er gået tabt i den originale Stevnsbærsamling? Hvad nu hvis midtjyske Løvskal har kvaliteter som Nebbiolo og Langeskov-stiklingerne var kirsebærrets svar på Pinot Noir?

 

I et forsøg på at få et overblik anlagde vi sidste år 'Skrædderbanken'. En lille plantage på Frederiksdal Gods, der skal være vores kirsebærarkiv.

 

Med hjælp fra Københavns Universitets frugtforskningscenter, Pometet, samler vi alle de nordiske kirsebærsorter, vi kan få fat på. Endnu er Skrædderbanken kun halvt beplantet – og det vil tage nogle år, før der er frugt nok til at blive klogere.

 

Indtil da må vi nøjes med vores nye plantager med forædlede Stevnsbær-sorter (med eksotiske navne som Poul Ejvind og Jens Holme), Kelleris og Favorit. De sidste hører godt nok ikke med til Stevnsbær-familien, men har en så spændende smagsprofil og historie, at de kom igennem nåleøjet.

 

Første høst er i år. Og til den tid kan vi godt kalde vores kirsebærvin – og viden - Version 0.2.