![]() |
OM OS
Det første møde var tilfældigt – og handlede slet ikke om kirsebær…
Men Harald havde smukke kirsebærplantager fra et unikt hjørne af Danmark. Og Jan og Morten havde viden og ideer til fremstillingen af en dessertvin. Fælles var lysten til at rykke dansk landbrug væk fra bulkproduktionen - og ind i et univers, hvor kvalitet var det vigtigste parameter.
Efter nogle års forsøg var kirsebærvinen fra Frederiksdal Gods skabt.
HARALD KRABBE
er godsejer på Frederiksdal og uddannet agrar økonom. Efterfølgende tog han til Afrika, hvor han lærte, hvor værdifuld en sund flora i jorden er. En viden, han nu er i fuld gang med at implementere i kirsebærplantagerne. Harald sidder bl.a. i bestyrelsen i Danske Bær og modtog prisen som Årets Frugtavler i 2010.
E-mail: hk@frederiksdal.com
JAN FRIIS-MIKKELSEN
Er kok og restauratør på Tinggården ved Helsinge. Ud over at servere franskinspireret mad på de bedste danske råvarer er han kendt for en utrættelig indsats for bedre fødevarer i Danmark. En kamp, der blandt andet har ført til en hæderspris for ‘højnelse af dansk madkultur’ fra Det Danske Gastronomiske Akademi. Jan har desuden udgivet flere kogebøger og produceret TV-køkken på DR med Claus Meyer.
E-mail: restaurant@tinggarden.dk
MORTEN BRINK IWERSEN
Er uddannet journalist og arbejder på DR Nyheders erhvervsredaktion. Lidenskaben er vin. En lidenskab, der tog fart efter gymnasiet, hvor han boede i Languedoc-Roussillon og arbejdede på vingårde. Siden da er fritiden gået med vinimport, vinforedrag, vinartikler og en enkelt vinbog. Morten har anmeldt vin, restauranter og cafeer på henholdsvis 24timer, Nyhedsavisen og Politiken.
E-mail: mbi@frederiksdal.com








