FIND DIN JULEVIN – OG MEGET MERE – PÅ FREDERIKSDAL

Der er fokus på gastronomi i absolut verdensklasse, når Frederiksdal Kirsebærvin inviterer til ”Find din julevin”. Vi giver dig muligheden for at fylde dit julebord med præmieret kirsebærvin, verdens bedste chokolade, Europas bedste Stout og mange flere delikatesser. Du kan blande din egen vin, komme på gratis rundvisning og selvfølgelig smage på lækkerierne – Jan Friis-Mikkelsen, kok og tidligere dommer i Den Store Bagedyst deler smagsprøver ud

Vi har lagt os i selen for at lave et gastronomiske julemarked i absolut verdensklasse, når vi slår dørene op til årets ”Find din julevin” i Vineriet på Frederiksdal Gods søndag den 9. december fra 11 – 16.

Du kan smage og købe vores anmelderroste kirsebærvin, der inden for de sidste par måneder både har modtaget stjerner, guld- og sølvmedaljer. Krenkerup Bryggeri tager deres nye Stout med, som er kåret til Europas bedste. Chocolatier Mikkel Friis-Holm kommer blandt andet med sin O´Payo Milk 50%, som netop er blevet kåret som verdens bedste mælkechokolade.

Men det er langt fra det hele!

 

Velkommen i den gastronomiske julehimmel

Jan Friis-Mikkelsen, kok, partner i Frederiksdal Kirsebærvin og tidligere dommer i Den Store Bagedyst deler smagsprøver ud fra sit mobile køkken, Urup Dam Oksen tager friske udskæringer, pølse og postej med fra deres australske kvæg, Murray Grey. Kogemand og kogebogsforfatter Adam Engel giver gode råd og smagsprøver på alternative varme cocktails. Nanna fra Dessertdragens Kageværksted tager den mest vidunderlige småkagedej med, så du kommer nemt om ved julebagværket – uden at det går ud over kvaliteten, tværtimod.

Du kan nyde en flæskestegssandwich, en kop kaffe og æbleskiver. Og selvfølgelig bliver du budt velkommen med risalamande og kirsebærvin fra Frederiksdal

Kort sagt – vi inviterer dig i den gastronomiske julehimmel.

 

Få din personlige vin med hjem til jul

I løbet af dagen inviterer vi på gratis rundvisning i Vineriet med godsejer og CEO i Frederiksdal Kirsebærvin, Harald Krabbe, som guide. Han fortæller om baggrunden for Frederiksdal Kirsebærvin, hvordan det hele startede, hvordan de enkelte vine produceres, og hvorfor Stevnsbærret er så fantastisk til vinproduktion.

Har du mere blod på tanden, kan du som noget særligt blive din egen ”vinmager”. Frederiksdal inviterer bag kulisserne og giver dig mulighed for at mikse dit favorit-blend, så du kan få en helt personlig vin med hjem til jul – eller som gave. Pris pr workshop med Morten Brink Iwersen, partner i Frederiksdal Kirsebærvin, som coach er 450 kr. inkl. to flasker af dit eget blend. Der er begrænsede pladser, så tilmelding er nødvendig.

Vi glæder os til at se jer!

Tid:  Søndag den 9. december klokken 11.00 – 16.00
Sted: Frederiksdal Kirsebærvin, Frederiksdalsvej 30, 4912 Harpelunde – følg skiltene mod Vineri
Tilmelding til ”Bland din egen julevin”: info@frederiksdal.com – workshops kl. 11, 13 og 15.