Find din julevin på Frederiksdal

Ingen jul uden kirsebærvin fra Frederiksdal. Vi inviterer til Find din julevin, når vi slår dørene op i vineriet på Frederiksdal Gods. Du kan handle lækkerier til jul, blande din personlige julevin – og selvfølgelig smage kirsebærvine, risalamande, æbleskiver og varme drikke.

Der er lagt op til julestemning og hygge i den helt store stil, når Frederiksdal Kirsebærvin slår dørene op til årets ’Find din julevin og andre lækkerier’, søndag den 10. december mellem kl. 11.00 og 16.00.

Det hele foregår mellem vintønder og tanke i godsets store vineri. Her er smagsprøver på risalamande, æbleskiver og de fleste af Frederiksdals berømte kirsebærvine, så du kan vælge din favorit. Du kan få en rundvisning i vineriet og høre historien om produktionen og vinene eller du kan smage forskellige varme drikke – toddyer, punch og cocktails med blandt andet kirsebær og akvavit.

Bland din egen julevin og køb lækkerier
Som noget særligt har du også mulighed for at blive din egen ”vinmager”. Frederiksdal inviterer bag kulisserne og giver dig mulighed for at mikse dit favorit-blend, så du kan få en helt personlig vin med hjem til jul – eller som gave. Pris pr workshop med Morten Brink Iwersen, der er medejer af Frederiksdal Kirsebærvin, som coach er 350 kr. inkl. en flaske af dit eget blend. Der er begrænsede pladser, så tilmelding er nødvendig.

Derudover har Frederiksdal fyldt vineriet op med gæster, som tilbyder fantastiske produkter:
Krenkerup Bryggeri sælger juleøl
Knuthenlund kommer med økologiske specialiteter
2010 Vin og Velsmag sælger vine til julemiddagen
Adam Engel, Kogemand og kogebogsforfatter laver varme drinks og sælger sin kogebog – Gløgg, toddyer og punch – Genopdag en verden af varme vinterdrikke
Sune Risum-Urth og Rasmus Poulsgaard har skrevet bogen Akvavit – rediscovering a Nordic spirit. Den kan du købe – og selvfølgelig smage cocktails med kirsebærvin og akvavit
Edible serverer gratis risalamande med kirsebærsauce
Børnehaven Eventyrskoven bager æbleskiver – og sørger for kaffen

Tid: Søndag den 10.december klokken 11.00 – 16.00
Sted: Frederiksdal Kirsebærvin, Frederiksdalsvej 30, 4912 Harpelunde – følg skiltene mod Vineri
Tilmelding til ”Bland din egen julevin”: info@frederiksdal.com – workshops kl. 12, 13, 14 og 15.
Yderligere oplysninger: Inge Fisker, Salgs- og marketingchef, 92 15 05 60/if@frederiksdal.com