Kirsebærmarkerne

NIELSTRUPMARK

Vores ældste træer – og den plantage, der giver den flotteste vin.

Nielstrupmark er vores næststørste plantage, der blev plantet allerede i 1993 med Stevnsbærret Birgitte. Her er godt med lys, luft og ikke mindst vind, der giver et lidt mere tørt miljø i plantagen, til gavn for træernes sundhed. Vinene herfra bliver – i en Stevnsbær-kontekst – relativt lette og elegante.

Plantagen har siden de første produktionsår vist sig at levere den fineste og mest komplekse vin med en nærmest hindbær- og violagtig finesse. Samtidig har vinen herfra en dybte og længde, vi ikke finder i vin fra de andre plantager, hvor træerne er yngre.

I de bedste år har vi derfor aftappet en enkeltmarksversion herfra. Men i hvert eneste år har Nielstrupmark udgjort rygraden i vores vinproduktion.

#Nielstrupmark: 13,4 hektar
. Plantet i 1993. Vin herfra siden 2006.
 100% Birgitte (Stevnsbær)

 

SKELSTRUPMARK

Vores største plantage – og den første, vi har ’designet’ til vinproduktion.

Hvor de gamle kirsebærplantager er designet til at yde mest muligt, har vi på Skælstrupmark implementeret ideer og metoder fra de bedste vinmarker. For det første er rækkeafstanden i Skelstrupmark hele 6 meter, hvilket er mere end i vores gamle plantager. Det giver mere lys og luft – og forbedrer dermed træernes sundhedstilstand på en naturlig måde. For det andet har vi bygget en speciel harve, så vi kan bekæmpe ukrudt mekanisk i stedet for kemisk. Det skulle gerne – på sigt – give en mere naturlig fauna i plantagen og dermed en bedre mulighed for en sund vildgær. Endelig er der som forsøg plantet lidt af det tysk/ungarske kirsebær Ungarische Traubige, der ikke hører til Stevnsbær-familien, men ligger et sted mellem et spisekirsebær og et surkirsebær.

Alt dette betyder markant mere arbejde i marken – og mindre udbytte. Forløbig har det resulteret i vine med en umiddelbar og meget charmerende frugt.

#Skelstrupmark: 
17,3 hektar. Plantet i 2009. Vin herfra siden 2013. 63% Vicky, 37% Birgitte (begge Stevnsbær) og 1% Ungarische Traubige.

 

JØRGENSMARK

Jørgensmark ligger op til Skelstrupmark. Og historien er den samme. Også her er rækkeafstanden 6 meter og ukrudtet bekæmpes mekanisk. Alt sammen for at få en optimal kvalitet – selv om det betyder markant lavere udbytte og mere arbejde. Jørgensmark er dog plantet med meget forskellige kirsebærsorter. Halvdelen af marken er beplantet med Birgitte, resten med forsøgssorterne Kelleris, Ungarische Traubige, Favorit og Løvskal.

Stevnsbærrene fra Jørgensmark har fortrinsvis været brugt til Frederiksdal Sparkling.

#Jørgensmark: 4,9 hektar. Plantet i 2010. Vin herfra siden 2014. 53% Birgitte (Stevnsbær), 16% Kelleris, 16% Ungarische Traubige, 12% Favorit og 3% Løvskal

 

JOHANNESMARK

Johannesmark er en lille, nordvendt plantage med Stevnsbærret Birgitte på bare 2,7 hektar. Den ligger ved landsbyen Købelev, 4 km nordøst for Frederiksdal Gods. Klimatisk betyder det, at der kommer en smule mere nedbør og en smule mindre sol end de andre plantager, der lægger tættere på godset.

Kirsebærtræerne er plantet tilbage i 2005, men det var først i 2014, at vi fik Stevnsbær herfra til at fremstille vin. Den har hvert år vist sig tæt, rubust og med noter af sorte oliven – lidt a la syrah-druen. Syren er også en smule højere her end i Nielstrupmark, som den bedst kan sammenlignes med.

#Johannesmark
: 2,7 hektar. Plantet i 2005. Vin herfra siden 2013
. 100% Birgitte (Stevnsbær)

 

SKRÆDDERBANKEN

Skrædderbanken er en lille sydvendt høj få hundrede meter fra Langelandsbæltet. Jorden er lettere og mere sandet end de andre jorde på Frederiksdal. Skrædderbanken er vores kirsebær-bibliotek og biodynamiske forsøgsmark. Marken er beplantet med alle sorter, vi har på Frederiksdal, en større mængde Løvskal – samt gamle kirsebærsorter indsamlet i Danmark og Skandinavien i samarbejde med Gl. Estrup Landbrugsmuseum og Pometet på Københavns Universitet. Rækkeafstanden er helt oppe på 8 meter. Det giver masser lys og luft og mindsker risikoen for sygdomme, men det betyder også, at træerne ikke har læ og derfor vokser ekstremt langsomt. For at øge diversiteten har vi også plantet figner og abrikoser.

Man mener, at godsets skrædder boede her i gamle dage. I hvert fald er der masser af vilde blommer, stikkelsbær, kirsebær, æbler og brombær i en lille skov på skråningens toppunkt. Hvis historien er sand, er det resterne fra skrædderens gamle have.

#Skrædderbanken: 2 hektar. Plantet fra 2009