Kirsebærsorter

Stevnskirsebærret er kongen

Der findes to arter af kirsebær: surkirsebær og sødkirsebær. De søde er dem, man spiser friske om sommeren. Selvom de smager fantastisk, egner de sig ikke til vin. Vandinholdet er alt for højt og sukkerniveauet alt for lavt. De sure egner sig ikke umiddelbart til at spise. Til gengæld er mange af dem fremragende til syltning og vin.

På Frederiksdal Gods har vi udelukkende surkirsebær.

Rygraden i vores produktion er de små sorte danske Stevnsbær, der af frugtforskere bliver kaldt ’Nordens drue’. Stevnsbærret er berømt over det meste af kloden og den er plantet flere steder i Europa. Men alle er enige om, at smagen bliver allermest kompleks langs kysterne i Syddanmark og Nordtyskland. I Danmark har vi fremstillet masser af vin på Stevnskirsebærret indtil midten af 1960’erne, hvor produktionen toppede.

Selvom der findes mange forskellige Stevnsbær-sorter og endnu flere subkloner, er der sørgeligt nok ikke ret meget viden om, hvad smagsforskellen er.

 

Birgitte
Det mest udbredte Stevnsbær klon i Danmark – og rygraden i Frederiksdals produktion. Det er et originalt dansk Stevnsbær, som i sin tid blev udvalgt til most og vin. ’Birgitte’ er på alle måder et kraftigt bær, rigt på smagsstoffer, pigment, antioxidanter, sukker og syre, der har vist sig at have en særdeles god lagringsevne, når man laver vin på det. Faktisk minder ’Birgitte’ lidt om Cabernet Sauvignon, Sangiovese eller Syrah, hvis vi trækker paralleller til druernes verden.

Selv om en Birgitte burde være en Birgitte er der adskillige subkloner. De vigtigste i vores bærunivers er:

 

Frederiksdal
Birgitte ’subklon Frederiksdal’ kommer fra podekviste fra vores topmark Nielstrupmark. Her er altså tale om en Birgitte, der har tilpasset sig bedst til vores vestlollandske terroir. De udvalgte modertræer har vist sig særligt modstandsdygtige overfor sygdomme og haft en stabil frugtsætning. Særligt dem fra modertræ nr. 02-07, 19 og 36 viste ved første smagning i 2015 en fornem struktur, stor kompleksitet masser af sort frugt. De er plantet på Jørgensmark.

 

Poul Ejvind
En anden Birgitte subklon fra den fynske avler af samme navn. Igen masser af sort Birgitte-frugt, om end en smule mere afrundet end Frederiksdal. 6 hektar af Skælstrupmark er beplantet med Poul Ejvind.

 

Viki
Det andet store Stevnskirsebær hedder Viki. Navnet Viki står i øvrigt for ’Vinkirsebær’, hvilket fint illustrerer, hvad bærret har været brugt til før i tiden. Det har samme farve og koncentration som søsteren Birgitte, men generelt har Viki en lidt mere feminin og blommet frugt. Ikke ulig Merlot-druen fra et køligt klima. Vi bruger følgende Viki subkloner på vores marker:

 

Verner Skov
Fra kirsebæravleren Verner Skovs bedste træer fra hans bedste plantage ’Soldaten’ på Fyn. Blødere og rundere end Birgitte, men samme høje intensitet. 6 hektar af Skælstrupmark er beplantet med Viki subklon Verner Skov.

 

Jens Holme
Viki, selekteret fra Jens Holmes plantager på Fyn. Lidt mere rustikt end Verner Skov, men samme aromaprofil. 5 hektar på Skælstrupmark.

 

Kelleris
En gammel dansk surkirsebærsort fra landsbyen Kelleris i Nordsjælland. Kelleris hører ikke med til Stevnsbærfamilien – det har slet ikke den samme mængde farve, sukker og syre. Desuden oxiderer mosten relativt nemt. Da industrien kun efterspørger det modsatte (jo mere farve, syre og sukker, jo bedre) er det danske kirsebærareal med Kelleris beskedent. Vi har Kelleris på Jørgensmark, og selv om det (teoretisk) kunne være Nordens Pinot Noir og historien er interessant, har vi ikke gode erfaringer med bærret i vineriet – eller i plantagen for den sags skyld. Bærrene smager ufokuserede og vandede – og mosten oxiderer fuldstændig under vinfremstilling.

 

Ungarische Traubige
Et meget mildt surkirsebær, der i Tyskland i nogle tilfælde sælges som spisebær. Ungarische er ikke i familie med stevnsbærrene, men den har dog mere farve og sukker end Kelleris. Det stammer fra Ungarn, men er videreforædlet i Tyskland. Et teoretisk meget spændende bær, som stadig er værdsat og plantet i Tyskland og Centraleuropa. Dens største problem er, at mosten oxiderer relativt let – lige som Kelleris. Også i Danmark taler avlere og frugtkonsulenter positivt om Ungarische. De første erfaringer har vist, at bærret indeholder alt for meget vand og alt for lidt syre og sukker til vinfremstilling. Den skal i hvert fald blandes med Stevnsbær. Vi har et par rækker i Jørgensmark og et par enkelte træer på Skælstrupmark og på vores kirsebærarkiv Skrædderbanken.

 

Favorit
En skyggemoral fra det tidligere Østtyskland, fremavlet i 1970’erne. I dag har den vundet indpas i hele Tyskland, hvor den betegnes som én af Tysklands allerbedste surkirsebær. Den har høj syre, et lavt indehold af sukker og farve. Den er endnu lettere og lysere end Kelleris, men har en fornem kirsebæraroma, der komplimenterer de kraftige Stevnsbær. Vi har plantet et par rækker på Jørgensmark, men de første år har de ikke givet ét eneste bær – så vi har ikke én eneste erfaring.

 

Læs “Historien om Nordens drue” af Asmus Gamdrup Petersen Jensen for mere information om Stevnskirsebærret: stevnsbærret_dok

 

Skrevet i samarbejde med

Bjarne Hjelmsted Pedersen
Specialkonsulent i Gartnerirådgivningen

Ole Pedersen
Vester Skovgaard Planteskole