Stegt torsk med kapers, løg, tomat og squash

Stegt torsk med kapers, løg, tomat og squash

Serveres til: Æblefino

4 torskestykker med skind á ca 70 g
2 spsk kapers
1-2 løg i halve skiver
1-2 tomater i tern
½-1 lille squash i små tern
olivenolie 1 spsk
friske timianblade
2 stilke estragon
salt og peber
citronsaft
1 bdt persille

Gør løgene bløde i olie, de må ikke tage farve. Tilsæt squash og kapers. Giv det et par minutter. Tilsæt timian og estragon, derefter tomaten. Varm det kun lige til tomaten begynder at smide en smule væske. Tag gryden af blusset og smag til med salt, peber og citronsaft. Steg torsken på en varm pande i olivenolie. Først på skindsiden i 5-7 min ved høj varme, sluk for blusset, vend fisken og lad den ligge på panden i 1 min. Tag fisken af og anret den på grøntsagerne. Kom den ordnede groftskårne persille på toppen.