Vineriet åbner for sommeren

Slå vejen forbi Frederiksdal Vineri – se vores unikke produktion, smag vinene og køb vores forskellige kvalitetsvine. Vi holder åbent hele sommeren – hver dag fra lørdag den 2. juni – 31. august, 10-16

På Frederiksdal Gods producerer vi kirsebærvin i verdensklasse, hvor kvalitet og lokale råvarer er i højsæde.

Frederiksdal Gods er et dansk vinslot med alt, hvad der hører til af atmosfære og stemning, gamle og nye egetræsfade fyldt med vores fantastiske vin.

Vineriet ligger midt i vores produktion, så et besøg i Vineriet er som at træde ind i et sydlandsk vinhus, hvor du selvfølgelig får mulighed for at smage og høre mere om vinene, inden du beslutter, hvad du skal købe med hjem.

Vineriet er åbent alle ugens dage fra den 2. juni – 31. august fra 10 – 16.

 

Rundvisninger hver uge

Vil du høre mere om vores produktion og historien bag Frederiksdal Kirsebærvin, så holder vi rundvisninger på dansk hver mandag kl. 13-14 i perioden 9. juli – 13. august.

Hver tirsdag kl 13-14 i perioden 10. juli – 14. august holder vi rundvisninger på tysk eller engelsk. Billetter købes enten vi Visit Lolland Falster eller i Vineriet senest 15 minutter før rundvisningen begynder.

Du finder Vineriet på Frederiksdal Gods, Frederiksdalsvej 30, 4912 Harpelunde – følg skiltene mod Vineri.

Vi glæder os til at se jer!