Renegerativt landbrug

Kirsebærtræerne svajer i den stride blæst tæt ved havet. Selv om træerne er unge, er de allerede lidt krogede. Vinden har formet stammerne, så de bøjer sig til den ene side.

Under træerne er der et hav af græs med afblomstrede mælkebøtter med hvide frø, der spredes med vinden. En hare piler gennem græsset, mens en falk svæver hen over træerne.

Vi er så langt vestpå, som det er muligt at komme på Lolland. Og set med det blotte øje ligner det vild natur – bortset fra, at træerne står i rækker med nogenlunde samme mellemrum.

Godsejer Harald Krabbe smiler: »Her kan du se begyndelsen på en regenerativ mark, hvor kirsebærtræerne langt hen ad vejen skal klare sig selv«.

Så du gør ikke noget her? »Vi har kun givet dem lidt gødning, og ellers passer vi dem efter økologiske foreskrifter«. Tidligere har vi kørt forbi andre af Harald Krabbes omkring 16.000 kirsebærtræer, hvor Stevnskirsebær laves til vin og blandt andet eksporteres så langt væk som til Japan – og har fået adskillige priser. Vinen er også blevet serveret på trestjernede franske Michelin-restauranter og fået omtale i The New York Times. Og en del af bærrene bliver også høstet og solgt som kirsebærjuice af høj kvalitet. Men disse kirsebærtræer er dyrket på traditionel konventionel vis, mens træerne ved havet er økologisk dyrket og efter regenerative principper. Derfor sprøjter han ikke under træerne med ukrudtsmidler på denne mark.

Træerne virker her mere pjuskede? »Ja, men det er fordi, at vores andre konventionelle kirsebærtræer bliver beskåret meget mere og bliver sprøjtet præventivt med pesticider for at undgå sygdomme – og de vandes ved hjælp af et vandingssystem i jorden. Men det gør vi altså ikke her. Vi slår heller ikke græsset, så træerne er meget mere i hård konkurrence med græsset«. Harald Krabbe smiler igen:

»Men her vil vi producere en vin, som er i tættere harmoni med naturen. Jorden er også anderledes, fordi der her er en sandbanke, så mulden er ikke så fed her. Så vi har faktisk endnu ikke lavet vin af bærrene herude endnu. Men det kan være, at vi kommer til det i år«.

Der blev plantet 350 træer i 2009 på marken, som Harald Krabbe har givet navnet ’Skrædderbanken’. Der er mange forskellige sorter kirsebær, så han kalder også træerne for hans kirsebær-bibliotek. For at øge diversiteten og sikre jordens sundhed, er der også plantet figner og abrikoser mellem træerne. Afstanden mellem kirsebærtræerne er helt oppe på otte meter, fordi det giver lys og luft og mindsker risikoen for sygdomme. Men det betyder også, at træerne ikke har læ, og derfor vokser langsommere end hans konventionelle kirsebærtræer – og de seneste seks år er marken blevet dyrket økologisk. Selv om udbyttet er mindre, giver bær dyrket mere på naturens betingelser formentlig en anden smag end hans øvrige kirsebærvin, mener han: »Det kunne jo være sjovt«.

Mister frugtbarhed Men det er ikke for sjov, at godsejer Harald Krabbe er begyndt at kaste sig over regenerativt landbrug. Klodens klima- og biodiversitetskrise kræver et modsvar – og det industrialiserede landbrug er ved at udpine jorden, så den bliver gold og sværere at dyrke, fremhæver han.

»Jeg har lyst til at være konstruktiv. Jeg er usikker på, hvordan jorden ser ud om 50 år, hvis vi bliver ved med at dyrke landbrug, som vi hele tiden har gjort. Så tror jeg, at vi mister frugtbarheden«, siger han.

Harald Krabbe vil have planter, som har et »symbiotisk forhold til det mikrobiologiske liv i jorden«: »Det ser du slet ikke på som landmand i dag. Du kigger kun på planten over jorden, og hvis den angribes af en sygdom eller får lus, så sprøjter du. Og når planten skal have næring, giver du den kunstgødning. Desuden dyrker du kun én afgrøde ad gangen, så det er monokultur, som ikke nærer jorden. Det kan gøres anderledes«.

Så for ham handler det om at forandre dansk landbrug – og indføre regenerative principper i storskala, så de vinder stor udbredelse.

Han har derfor stiftet fællesskabet Biomagine sammen med ph.d. i regenerativ transformation, Lotte Nystrup Lund og ekspert i jordbiologi, Hanne Gundersen. Fællesskabet skal udbrede kendskabet til regenerativt landbrug i samarbejde med landbrug, fonde og foreninger ved at dele både viden og praktiske erfaringer.

Biomagine har allerede modtaget støtte fra Fødevarealliancen under Region Sjælland, men Harald Krabbe håber, at både politikere og branchen vil være med til at sætte fart på omstillingen. »Det vigtigste ord i verden lige nu er diversitet, så vi skal opbygge et økosystem i stedet for at udrydde store dele af naturen«, siger han.

Han mener, at landbruget og resten af samfundet har en bunden opgave med at genskabe jordens frugtbarhed og robusthed, så den kan overlades med god samvittighed til de kommende generationer. Der er dog lang vej, men han er nødt til selv at tage et ansvar, siger han.

Derfor er det Harald Krabbes mål at dyrke alle sine plantager med kirsebærtræer efter regenerative principper.

»Det betyder, at vi i bedste fald kan udfase brugen af kemi og gødning, så vi kan gøre Frederiksdals Gods til et sted, hvor vi kan inspirere andre landmænd til at komme og få idéer til, hvordan de kan transformere deres bedrifter til regenerativt landbrug«.

Harald Krabbe rammer lige ind i den omfattende diskussion om regenerativt landbrug. Der er nærmest ikke et emne, der diskuteres mere i øjeblikket i dansk landbrug blandt økologer og konventionelle landmænd.

Inspirationen kommer fra udlandet, hvor produktionsformen ses som et af de nødvendige svar på klima- og diversitetskrisen. Tal fra FN viser, at 33 procent af klodens landbrugsjord er udpint, og det vil stige til mere end 90 procent i 2050, hvis udviklingen fortsætter som nu.

Derfor betragtes regenerativt landbrug som en af løsningerne, fordi det er en metode til at opbygge jordens frugtbarhed ved blandt andet at øge det organiske kulstof og skabe et mere mangfoldigt mikroliv. Derved bliver markerne bedre i stand til at holde på både næringsstoffer og vand – og modstå tørkeperioder og undgå erosion.

Det efterspørges også af virksomheder som Carlsberg, Arla og Nestlé. Carlsberg har endda fastsat et mål om, at 30 procent af bryggeriets råvarer som for eksempel maltbyg globalt skal komme fra regenerative landbrugsmetoder i 2030 – og 100 procent i 2040.

Men der findes forskellige opfattelser af, hvad der er regenerativt landbrug. Og i Danmark er der ikke en bestemt definition eller krav til produktionsformen som det statskontrollerede Ø-mærke, når det gælder økologiske afgrøder.

Det er dog ikke en opgave, som landmændene skal løse, mener Harald Krabbe: »Det er op til politikerne at beslutte«.

En økonomisk risiko Ved siden af sine kirsebærtræer er Harald Krabbe med i landbrugsfællesskabet Agrifos, hvor han sammen med otte andre landmænd driver 3.600 hektar med planteavl som vinterhvede, maltbyg, sukkerroer, græsfrø og kernemajs i et moderne landbrug.

Han har lagt 90 procent af godsets 400 hektar jord ind i driftsfællesskabet, som drives konventionelt. Og altså ikke som et regenerativt landbrug. I Agrifos er landmændene dog begyndt med et mere varieret sædskifte på markerne, og der satses også på mindre pløjning og behandling af jorden. Men altså endnu ikke en egentlig omlægning til et regenerativt landbrug. Han understreger, at det er en proces. De andre landmænd i Agrifos vil gerne være med til at undersøge, hvordan de regenerative principper kan anvendes.

»Vi har så aftalt, at de metoder, som virker på Frederiksdal Gods, bruger vi også i Agrifos. Så Frederiksdal bliver en udviklingsafdeling«, siger Harald Krabbe og tilføjer:

»Men der ligger også en risiko i en omlægning, fordi jeg kan tabe penge på det. Så hvordan kan jeg omstille Frederiksdal Gods til regenerativt landbrug uden at gå fallit? Det skulle jo nødig ske«. Han understreger, at der også kan være en økonomisk gevinst ved at bruge regenerative principper: »Hvis vi kraftigt kunne reducere forbruget af sprøjtemidler, ville vi spare penge, og det samme gælder, hvis vi kan pløje mindre. Det vil gavne jorden, fordi regenerativt landbrug øger mikrobiologien i marken. Så det er ikke bare ’happy go happy’, når jeg taler om det her«.

Tørke og oversvømmelser I det hele taget oplever Harald Krabbe en stor interesse fra andre landmænd, som er åbne over for nye ideer og tanker, som gør op med det industrialiserede landbrugs dogmer.

Men det er ikke kun op til den enkelte landmand. Han mener, at landmændene ofte er fanget i et økonomisk system, hvor staten, banker og virksomheder i langt højere grad understøtter en industrialiseret storproduktion frem for bæredygtig produktion på naturens præmisser:

»Men det kan ændre sig. Allerede nu begynder klimaforandringerne at gøre det dyrt. Bare kig på et land som Spanien, hvor det er blevet for varmt til at dyrke noget i dele af landet. Og herhjemme kommer der både oversvømmelser og tørkeperioder, så der skal ske noget«.

Eller som han udtrykker det: Det er ikke nok at være storbonde. Han er også nødt til at være »klimaforkæmper«.