Sommer-grill på Frederiksdal lørdag den 25. juli og 1. august - reservér plads på info@frederiksdal.com

- Fri fragt ved køb over 300 kr. -

Cheesecake med Stevnskirsebær

Cheesecake med Stevnskirsebær

3 1/2 - 4 timer inklusive hvile i køleskabet 6-8 Serveres til: Frederiksdal Sur Lie, Frederiksdal 2018, Frederiksdal Likør

125 g digestive kiks
75 g blødt smør
300 g flødeost
60 g flormelis
1 tsk vaniljeessens
1/2 tsk citronsaft
2 1/2 dl piskefløde
300 g udstenede Stevnskirsebær eller i mangel af bedre konserverede kirsebær

Her er opskriften på en let, frisk og vanvittig god cheesecake med Stevnskirsebær, som ikke kræver mange timer i køkkenet. Med denne opskrift er det let at imponere – dog er der én vej til succes: sørg for så vidt muligt at bruge enten friske eller optøede Stevnskirsebær eller kirsebærsauce lavet på Stevnskirsebær – det gør hele forskellen.

1. Blend kiksede til krummer i en foodprocesser, tilsæt smør og blend videre til massen bliver homogen
2. Fordel blandingen i en springform (cirka 20 cm i diameter) og pres den godt sammenkog en smule op ad kanten.
Tip: vend bunden på springformen på “hovedet”, så er kagen lettere at få over på et fad, når den er færdig.
3. Rør flødeost, flormelis, vaniljeessens og citronsaft sammen til en glat masse
4. Pisk fløden let og vend den forsigtigt i osteblandingen
5. Hæld cremen på kiksebunden og glat toppen ud med en dejskraber. Sæt kagen på køl i 3 timer eller natten over.
6. Åbn springformen, tag ostenlagkagen ud , fordel kirsebærblandingen på toppen og server.